lørdag den 28. februar 2009

Tord Gustavsen Trio


Der er jo mange former for jazz musik, og nogle musikere kommer virkelig langt ud i hjørnerne. Dét er netop tilfældet med de 3 nordmænd hér, som nu har udgivet deres tredie CD: "Being There". Ialt 3 CD'er er det blevet til:

  1. Changing Places - 2003

  2. The Ground - 2005

  3. Being There - 2007

"The Ground" opnåede at ligge på første pladsen på den norske hitlist over mest solgte CD'er i den anden uge efter at den var udkommet. Flot klaret af en jazz plade med så speciel musik!

Trioen kommer som sagt fra Norge, og består af Tord Gustavsen (piano), Harald Johnsen (bas) og Jarle Vespestad (trommer).

Selve musikken er krystalklar og enkel, men meget svær at beskrive. Der er ligesom noget forførende over deres stille, rolige, og vedvarende små melodier. Ja man bliver - på en måde - fanget af den hypnotiske musikalske stemning.

Her må jeg indføje at dette er musik man lytter til når der er fred og ro i huset. Til gengæld får man så en oplevelse af de helt store!

Du kan downloade smagsprøver på alle 3 CD'er fra deres hjemmeside:
www.tordgustavsen.com

Klik på "Sound Samples" i venstre side.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar